
First There Is A Mountain, Wadden Tide 2023
Sand er vitalt for Blåvandshuk. Stedet, der er Danmarks vestligste punkt og Vadehavets nordligste grænse, bliver hele tiden til og skabt i et unikt geologisk kredsløb, der er udpeget som verdensarv af UNESCO.
I udstillingen First There Is A Mountain udforsker ni danske kunstnere og kunstnergrupper sand som historie, materiale og ressource. De deltagende kunstnere er Hanne Nielsen & Birgit Johnsen, Kåre Frang, Kasper Hesselbjerg, Kirstine Roepstorff, Molly Haslund, Rasmus Myrup, Rikke Luther, Spacegirls og Tue Greenfort.
I skulpturer, installationer, videoværker og performances på Blåvand Strand, i Blåvandshuk Fyr og på restauranten Høfde4 udfolder kunstnerne sandets betydning - lokalt for Vadehavets kultur og natur og globalt som en svindende naturressource.
Power of A Simple Bubble I og II, Hanne Nielsen & Birgit Johnsen
Shrimp Soup Ceremony, Kasper Hesselbjerg



Through the Mosaic Eye, Kirstine Roepstorff
Head-in-the-sand, Kåre Frang


Uendelig, Molly Haslund
Woolly Mammalian Debris, Rasmus Myrup


The Sand Bank, Rikke Luther
Taffel for Perlemor, Spacegirls



Ensis ensis, Tue Greenfort
First There Is A Mountain blev åbnet d. 31. august med taler, performance af Molly Haslund og walk’n talk på stranden med Empathic Environments og de deltagende kunstnere.
Den tilbagevendende kunstudstilling Wadden Tide giver besøgende nye oplevelser af UNESCO’s verdensarvsområde Vadehavet.
Varde Kommune afholder Wadden Tide. Samarbejdspartnere omfatter Vardemuseerne, Nationalpark Vadehavet, Destination Vesterhavet og Blåvand-Ho Erhverv og Blåvand-Ho Borgerforening.
I 2023 er Wadden Tide kurateret af Empathic Environments under titlen First There Is A Mountain. Udstillingen foregår i perioden 31. august til 1. oktober og har et formidlingsprogram med performances, talks, rundvisninger og seminar.
First There is A Mountain bliver støttet af Den Jyske Kunstfond, Augustinus Fonden, Nationalpark Vadehavet, Statens Kunstfond, Region Syddanmark, 15. Juni Fonden, Kulturregion Midt- og Vestjylland og Varde Byråds Kunstudvalg.