Vi faciliterer tværfaglige møder og nye samarbejder. Vi har udviklet samtaleformatet FORUM, hvor deltagere deler viden, udveksler erfaringer og udvider netværk.

  • Symposium: Sans for Materialer, Bornholm

    17.11.2023 | Symposium, Bornholm

    Symposiet Sans for Materialer styrker den faglige dialog og kritiske debat inden for kunsthåndværk- og designområdet. I 2023 sætter symposiet fokus på den faglige indsigt i og formidling af materialesans og viden om produktion og metoder for at fremme bæredygtig udvikling. Empathic Environments kuraterede symposiet.

  • Fryd Frydendal

    Samtale: Regenerative materialer. Potentialer i kunstneriske samarbejder

    2.6.2023 | Akademisk Arkitektforening, København

    Vil vi i fremtiden bygge vores huse af tang, brændenælder, hør og tagrør? Måske! Justine Djernes-Bell, Djernes & Bell; Line Kjær Frederiksen og Lykke Arnfred, CINARK/Det Kongelige Akademi; Kathryn Larsen, Studio Kathryn Larsen; Frans Drewniak, Det Kongelige Akademi og Sara Martinsen, Sara Martinsen Studio, fortæller om deres eksperimenterende praksis.

  • Samtale: Terra Incognita og Stedet Tæller X - tværfaglige konkurrencer

    30.11.2022 | 16.30-18.30 | Arkitektforeningen, København

    Projektet Terra Incognita (22. juli-monument), 2016, er skabt af billedhugger Anders Krüger og landskabsarkitekt Marianne Levinsen. I en samtale med Kira Maria Svankjær taler de om det tætte samarbejde mellem kunstner og landskabsarkitekt, kunstkonkurrencer og om, hvordan tværfaglige samarbejder kan bidrage til at styrke steders identitet.

  • Samtale: Soil Lab - inddragelse via arkitektur, kunsthåndværk og design

    22.11.2022 | 16.30-18.30 | Cafx, Halmtorvet, København

    I samtalen fortæller oppdragsgiver Ellen Braae, arkitekt Anne Dorthe Vester og designer Maria Bruun om potentialet i det tværfaglige samarbejde mellem arkitekter, kunsthåndværkere og desginere - både på strategisk niveau og i praksis, og, hvordan hvordan de har involveret lokale kræfter via produktion, kunsthåndværk og design.

  • Samtale: Arkitektskolen Aarhus - tidlig inddragelse af kunstner, en succes?

    17.11.2022 | 16.30-18.30 | Aarhus Arkitektskole, Aarhus

    Mød billedkunstner Lea Porsager, arkitekt Martin Krogh fra ADEPT og bygherre Lisa Sørensen, Bygningsstyrelsen, i en samtale om tidlig inddragelse af kunst i byggeriet, bl.a. om kunstens plads i samskabende udviklingsprocesser og hvad man skal være opmærksom på for at skabe et ligeværdigt samarbejde.

  • Samtale: Trekroner Kirke - et moderne Gesamtkunstwerk

    1.11.2022 | 16.30-18.30 | Trekroner Kirke, Roskilde

    I samtalen fortæller billedkunstner Henrik Plenge Jakobsen, arkitekt Nikolai Overgaard fra Rørbæk og Møller og arkitekt og bygherrerepræsentant Jan Bille om udsmykningen af Trekroner Kirke fra tre forskellige vinkler og hvordan de i praksis har samarbejdet for at opnå et hele.

  • Seminar: Taastrupgaard - en ny stedsidentitet via kunst og kultur

    8.10.2022 | 12.00-17.00 | Taastrupgaard, Taastrup

    Det faglige program til Taastrupgaard Bylivsfestival omfatter tre samtaler med beboere, fagpersoner og lokale aktører om udviklingen af stedsidentitet i forbindelse med omdannelsen af Taastrupgaard. Samtalerne bliver modereret af Jesper Koefoed-Melson, Vida Local.

  • Seminar: Idéer og initiativer

    6.12.2021 | Arkitektforeningen, København

    Til tredje seminar talte kunstnere, arkitekter og opdragsgivere om samarbejdsformer og muligheder, behov for forbedringer og idéer til udvikling af et tværfagligt forum. Post.doc. ved CBS og KØS Ditte Vilstrup Holm holder et oplæg, og Stenka Hellfach fremlægger findings fra et spørgeskema sendt til alle deltagere på de to første seminarer.

  • Seminar: Kunst i bygninger og byrum

    27.10.2021 | Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby

    I seminaret Kunst i bygninger og byrum viser billedkunstner Malene Bach og lysdesigner Iben Orton Winther deres fælles arbejde i Bygning 116, hvorefter kunstnerduoen AVPD og Marianne Levinsen samtaler om forskellige samarbejdsformer og -processer i udviklingen af kunstneriske projekter i bygninger og byrum.

  • Seminar: Kunst i byudvikling

    12.10.2021 | Taastrupgaard, Taastrup

    De to kunstprojekter Apropos En Eng af Kerstin Bergendal, København, og Tingstedet af Gitte Juul i Taastrupgaard, er afsæt for en tværfaglig samtale om, hvad kunst bidrager med i udvikling af byer og byrum og hvordan midlertidige kunstprojekter kan koble det levede liv med udviklingsplaner og sætte aftryk på det byggede miljø.